Wium Familien

Fra slægtsbase paa nettet: Peter Andreas Fog var degn 1800-1850 i Vodder, og blev Dannebrogsmand. Peter Andreas Fog var lærer i Birkelev i seks vintre og i Åved en vinter, før han blev lærer i Vodder. Han blev sognedegn i Vodder den 24. janaur 1800. Skolen var en privat forretning, som ikke var forbundet med degnekaldet, og skønt de fleste degne tillige var skolelærere, var der ingen faste indtægter forbundet med skoleholdet. Det måtte degnen enes med beboerne om ved akkord. Faderen, Niels Lauritzen, gik de første år, han var i Vodder, ud som daglejer, men Peter Andreas Fog sad ved vævestolen tidlig og silde, og det tjente han noget ved, da han havde ord for at være den bedste væver på egnen. Da han blev lærer, kunne han drive sit håndværk om sommeren, for da var der ingen skole. Men selv om han underviste børnene, lagde han ikke skytten fra sig, idet han underviste dem i vævekammeret. Børnene holdt han i den bedste orden, og der læstes også så meget, som der dengang fordredes af en skole. Sådan blev han ved til 1840, da en skoleplan blev gennem ført, og skolen blev forenet med degneembedet, og en fast løn blev bestemt. Samme år overtog sønnen, Hans Christian, skolen, og Peter Andreas Fog forrettede selv kun kirkesangen, og det blev han ved med, så længe han levede. På sine gamle dage (1857) holdt han skole for sine to børnebørn, Peter A. Gaad og J. Chr. Fog samt en søn af pastor Boesen i Vodder. Han klager over de bryderier, han har med drengene. De er for livlige for ham. I 1850 har han været degn i Vodder i 50 år, og han blev i den anledning udnævnt til dannebrogsmand. Ved instillingen skrev provst Matzen, Hygum: "Han er efter præstens vidnesbyrd, hvori jeg også er fuldkommen enig med ham, en værdig gammel mand, eksemplarisk i liv og forhold, og har virket og virker endnu i sin indskrænkede stilling til gavn og glæde for menigheden". Sønnen Jørgen Fog fortæller om sin mor: "Hun havde aldrig en tjenestepige, måtte selv gøre arbejdet, havde et meget dårligt ben, hvor i hun led meget, især når hun skulle gøre det daglige arbejde." Han beskriver hende som en god mor, der havde mere at bestille, end hendes kræfter tillod, det hjalp, da døtrene voksede til. Et hjerteligt forhold var herskende mellem alle i hjemmet. Degnelønnen var lille, og der kom mange børn i ægteskabet. Maren og Peter Andreas Fog var kristeligt vakte, nærmest i herrnhutisk retning. Børnene holdt de tilbage fra lystighed og slet selskab, dans og sligt.